Kære alle

Druehøsten 2020 er i hus og står på ståltanke. Det har været en god høst, druerne havde et fint sukker- og syreindhold. Allerede nu tegner der sig et billede af gode 2020 vine.

Lige som i 2019 har vi umiddelbart efter druehøsten tilført vinmarken 4 tons naturgødning; udover kvælstof – der er med til at sikre et godt sukkerindhold i druesaften; så er fosfor også et meget vigtigt grundstof for vinstokkene.

Vores Åben Vingård d. 19. september var igen en stor succes, med flot vejr og mange besøgende; tusind tak for dette – det gør os så glade.

Vi holder juleåbent weekenden 12-13/12 begge dage fra kl. 13-16.

Her kan I smage vores 2018-19 rødvine – nogle af dem har lagret på egetræsfade. Ligeledes kan I smage vores Solaris og Rondo mousserende vin, og vores 2019 Mjød; naturligvis byder vi også på smagsprøver af vores øvrige sortiment af vine efter behov.

Vi har naturligvis Gløgg lavet på Tuemosegård vin.

Hvis ovennævnte dage ikke passer jer, er I altid velkommen til at kontakte os for en anden aftale.

Sæt allerede nu x i kalenderen Grundlovsdag 5. juni 2021, her holder vi åbent hus med smagning af nyflasket 2020 hvid- og rosévin samt smagning af nyslynget honning.

I kan læse mere her på hjemmesiden, og det er muligt at følge os på Facebook: www.facebook.com/TuemosegaardVin

Vi glæder os til at se jer.

Covid 19: Vi har spritdispensere klar; vi holder afstand, og i vores smagerum må vi være op til 18 personer. Når I står op, er mundbind påkrævet.

Vi ønsker jer en glædelig jul og godt nytår.

De bedste hilsner
Ingrid og Simon