Julen 2025

By november 11, 2025Opdatering

Kære vininteresserede.

Vi holder juleåben: søndag d. 30. november og lørdag d. 6. december begge dage kl. 13 – 1600.

I kan godt glæde jer – vi har rigtig mange gode vine, og vi glæder os til at servere smagsprøver.

Mousserende årgang 2024 er lavet på de 2 druesorter Orion og Phønix, og den præsenterer vi for første gang til dette års juleåben. Det er en spitze mousserende vin; den er Brut, hvilket betyder, at den har et sukkerindhold på ca. 10g pr. liter. Og al vores mousserende er lavet efter den traditionelle metode, ligesom man gør i Champagne distriktet i Frankrig. Vi kan klart anbefale vores mousserende vine til nytårsaften, og hvorfor ikke allerede starte med én til vores Konges nytårstale.

Ligeledes præsenterer vi Rondo Rødvin 2022 og 2024 samt Orangevin 2024 for første gang til vores juleåben 2025.

Der vil naturligvis også være Gløgg lavet på Tuemosegård vin.

Hvis ovennævnte dage ikke passer jer, er I altid velkommen til at kontakte os for en anden aftale.

Sæt allerede nu X i kalenderen Grundlovsdag 5. juni 2026; her holder vi åben hus med smagning af nyflasket 2025 hvid- og rosévin samt smagning af nyslynget honning.

Vi oplever stor interesse for Tuemosegård Vin, hvilket virkelig glæder os. Især i sommerhalvåret har vi dagligt adskillige besøgende vinkunder på Tuemosegården, og mange benytter sig af muligheden for at kunne gå en tur i vores skønne vinmarker. Ligeledes leverer vi mere og mere vin til særlige festlige begivenheder, dvs. bryllupper, runde fødselsdage, receptioner, etc. Endelig tag fat i os, så strikker vi altid et godt tilbud sammen til jer, og naturligvis har I købt mere vin end nødvendigt, så tager vi uåbnede flasker retur.

Vores hjemmeside bliver opdateret omkring juleåben 2025, priser etc. i løbet af den næste uges tid.

I kan læse mere på www.tuemosegaard.dk og det er muligt at følge os på Facebook: www.facebook.com/TuemosegaardVin

Vi takker for jeres støtte, og vi glæder os til at se jer.

Rigtig glædelig jul og godt nytår.

De bedste hilsner

Ingrid og Simon