Hvem er vi?

Lidt om os

Vores naturskønne gård ligger på Sydsjælland. Udover vinmarken på 0,6 ha, består gårdens øvrige arealer af agerjord, der anvendes til planteavl, samt naturarealer, skov, sø og vandhuller. Der er et imponerende dyre- og fugleliv på Tuemosegården. Vi har 4 voksne børn, som er opvokset her på gården, og som har deltaget i alle de gøremål, der nu engang er på en gård. Vi er i familien enige om, at bæredygtighed og miljørigtighed skal have topprioritet. Vi har derfor egen husstandsvindmølle og producerer al vores EL. Vi har mark med energipil, som vi kan bruge til at lave flis af. Dette træflis bruges til opvarmning i vores træ- og flisfyr.

Vores ”røde tråd” er, at vi ønsker at producere gode vine, som er tørre, velsmagende, fremstillet miljørigtigt og så skånsomt som muligt og med fokus på tophygiejne. Vores ”røde tråd” er også ordentlighed, ydmyghed og respekt for hinanden. Vi har og ønsker en glad, åben og pragmatisk tilgang til livet.

Vi glæder os til at se jer og præsentere vores produkter.

 

De bedste hilsner
Ingrid og Simon Simonsen