Kære Vin interesserede

Vi nærmer os hastigt ”Foreningen Dansk Vin”s Åben Vingård, som er lørdag d. 3. september.

Og vi vil rigtig gerne her og nu præcisere, at det er lørdag d. 3. september. I vores folder står der 17. september, og det har vi sagt til nogle af jer, men det er altså lørdag d. 3. september.

På Tuemosegården holder vi åben som tidligere år fra kl. 13.00-16.00. Der er rundvisning i vingården kl. 13.15, 14.15 og 15.15; og efter hver rundvisning byder vi på smagsprøver af vores dejlige vine.

Vi sælger naturligvis gerne af vores vin og honning til Åben Vingård, men det er helt frivillig.

Vores vinmarker står flot. Vi har fået masser af sol, masser af varme og det er tørt. Meldug og vinskimmel har det svært😊 når det er så tørt, så årets vinhøst tegner så godt.

Vi forventer, at druehøsten starter i uge 40-41 med de tidlige sorter og slutter i uge 43 med de sene sorter.

Lørdag d. 5. juni Grundlovsdag, afholdt vi åbent hus – det var en kæmpe succes, og vi takker for det store fremmøde. Det var så dejligt at se, I kom fra både nær og fjern; fremadrettet vil Grundlovsdag altid betyde åbent hus på Tuemosegården og betyde, at vi denne dag præsenterer de nye vine fra efterårets høst. Sæt allerede nu kryds i kalenderen 5. juni 2023, for så skal I på Tuemosegården for at smage på 2022 vinhøsten.

Vi glæder os til se jer til Åben Vingård lørdag d. 3. september, og vi glæder os til at byde jer på smagsprøver af vores dejlige vine.

I er altid velkommen til at ringe eller maile for at aftale alternativt besøg på Tuemosegården, hvis ikke lørdag d. 3. september passer jer. Ligeledes check vores hjemmeside www.tuemosegaard.dk her kan I læse meget mere. Vores hjemmeside bliver opdateret hen over de næste par uger, omkring aktiviteter, priser, etc.

 

De bedste hilsner

Ingrid og Simon